- Denne begivenhed er allerede afholdt.
The Raven
6. december, 2022 @ 19:00 - 20:00
Grusomhetens Teater
The Raven
efter Edgar Allan Poe
Instrueret af Lars Øyno
«Intet min erindring dæmper, det var i en mørk december, hvor hver glød på arnen kæmper, mod det mulm, en vinter ser. Ivrigt længtes jeg mod morgen, og jeg søgte glemme sorgen gennom bøger glemme sorgen, at Lenore er ei mer, Ak, hin skønne sjældne pige, som kun himlens engle ser, og som nu er navnløs her.»
Den amerikanske forfatter Edgar Allan Poes (1809-1849) digt «The Raven» (1845) indeholder 18 strofer med et handlingsforløb, som appellerer til scenisk fremførelse. Litteraturhistorien beskriver digtet som et særskilt gådefuldt værk. Vores teaterforestilling vil udover at visualisere den ydre handling prøve at nå ned til de beskrevne lag af menneskelige problemstillinger, hvor materien viger for metafysik og drøm. Edgar Allan Poes forfatterskab beskæftiger sig med det, som er skjult i menneskets bevidsthed, – aftryk fra sjæl og nervernes følsomhed. Grundet sin insisteren på drømmens revolutionære betingelser anskueliggør «The Raven» poetisk en universel angst knyttet til livets iboende anarki.
«…and I do believe that nature is about to speak.» Antonin Artaud, 31. januar 1948
Instruktørens noter:
Hjemme i de stille stuer i Philadelphia er han under arbejdet med «The Raven» vidne til sin unge hustru og kusine Virginias svækkede helbred. Hendes mor og digterens tante forsøger trods pengevanskeligheder og svigersønnens sjældne, men ofte ulyksalige drukture i byens værtshuse at holde den lille familien sammen. To år efter udgivelsen af «The Raven» dør Virginia af tuberkulose 18 år gammel. De har da været gift i 5 år. Tabet af «en hellig pige som nu kun himmelens engle ser» fører den 38 år gamle forfatter ud i fortvivlelse og undergang. På trods af svigtende helbred skaber han digte og noveller som i dag har en betydelig plads i verdenslitteraturen. Den 7. oktober 1849 dør han på sygehuset i Baltimore efter nogle forvildede nætter i byen. Hans sidste ord var «Gud forbarme sig over min arme sjæl.»
I essayet «Kompositionens filosofi» beskriver Poe «The Raven» som kun et matematisk anliggende, et studie i komposition og rytme. Han udtaler, at rytmen er nødvendig for at udvikle skønhedens (læs: kunstens) ide. Digtet om den sørgende student og hans afdøde kæreste ved navn Lenore er kun et værk skrevet for at uddybe den rent håndværksmæssige side ved et skabende arbejde. Allikevel sidder vi igen med rystelsen over den unge mands smertelige situation, og ikke mindst fascinationen over det gådefulde ord «nevermore» fra ravnen, som kommer ind gennem vinduet og sætter sig på busten af Pallas.
Edgar Allan Poe er måske mest kendt for sine noveller, som har inspireret mange krimiforfattere og filminstruktører. Inden for gysergenren på musikkens område kan digtet «The Raven» påberåbe sig at være blevet fremført i forskellige versioner af verdenskendte kunstnere som Lou Reed, Marianne Faithful og Allan Parsons Project.
På Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret vises en scenisk version, og jeg ved ikke, om der er mange, der har forsøgt sig i den retning. Om tilskueren gennem en visuel fremførelse af Poes mesterværk kan komme tættere på, hvad som egentlig foregår over de 18 strofer, er svært at sige. Nogen vil måske betragte «The Raven», som en slags gotisk skrækromantik, men noget siger mig, at det er en grundlæggende viden om natur og menneske, som her formidles. I dag synes dette mere aktuelt end nogensinde.
Lars Øyno – 2020
