Statens Kunstfond har udpeget NTL til at være en af syv netværksscener i en ny musikdramatisk ordning.
Ordningen løber i 2024 og 2025, hvor NTL i seks uger hvert år stiller lokaler, produktionsfaciliteter og relevante medarbejdere til rådighed for aktører, der arbejder med et musikdramatisk projekt.
Som noget særligt, vil der være mulighed for at tage ophold hos NTL og blive en del af dagligdagen på teatret under opholdet. Det giver ro til at fordybe sig i projektet, og samtidig en helt unik mulighed for at udvide sit netværk med andre, der befinder sig på teatret i det samme tidsrum. Information om ansøgningsproces og frister kommer efter sommerferien, og bliver offentliggjort på tværs af hjemmeside og sociale medier.
De seks andre netværksscener er:
- Børnekulturhus Ama’r og Teater ZeBU, København
- Fredericia Musicalteater
- Kulturværftet, Helsingør
- Metropolis, København
- Radar, Aarhus
- Teater Momentum, Den Fynske Opera og Nørregaards Teater, Odense
Læs mere om ordningen her: https://www.kunst.dk/syv-scener-udpeget-til-ny-musikdramatisk-ordning