Forestillingen AFTER WAR tager publikum med ind i krigens klaustrofobiske univers

Forestillingen AFTER WAR tager publikum med ind i krigens klaustrofobiske univers

Unik forestilling udforsker krigens efterspil med unge koreanske skuespillere og skuespillere fra Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro

En mands død, et skud, en brændende bog, en voldtægt, en simpel fejltagelse, en dum handling, et hårklip, noget i fortiden, som vi kunne have glemt, sætter den globale krigsmekanisme i gang.

Øst og vest mødes i AFTER WAR. To sprog, to kulturer med hver deres historie.

Igennem forvrængede billeder trækkes publikum med ind i krigens stille rædsel, hvor normaliteten er at slå ihjel for det man kæmper for.

AFTER WAR tager afsæt i det fremmede på begge sider af frontlinjen.

Vi drages ind i en soldats mareridt, de døde bliver levende, virkeligheden er ikke længere den samme. Drømmene overtager dagen og hukommelsen bliver et spøgelse, der ikke kan tæmmes eller gribes.

Efter krig kommer fred, men en fred med afsavn, skyld og søgen efter mening og tilgivelse.

I AFTER WAR møder Asien og Europa hinanden, både i indhold og opsætning, musikalsk og sprogligt.

AFTER WAR koproduktionen består af en ny konstellation af kunstnere på Nordisk Teaterlaboratorium og performancegruppen Moon of Asia. De unge kunstnere kender kun krigens historie gennem billeder, optagelser og skrifter, men med et fælles mål om at bygge en kunstnerisk bro mellem fortid og nutid.

AFTER WAR er en del et af treårigt samarbejde mellem Korea Association of Performing Arts Producers (KAPAP) og Nordisk Teaterlaboratorium, støttet af Asia Culture Center Foundation (ACCF) i det koreanske Ministerium for Kultur, Sport og Turisme.

Premieren finder sted tirsdag den 21. februar kl. 17 på Nordisk Teaterlaboratorium. Derefter tager forestillingen videre på turné i Europa afsluttende i Polen i slutningen af februar. 

NTL besøger Beijing

NTL besøger Beijing

Roundtable - Closing the Gap, Holstebro

Roundtable - Closing the Gap, Holstebro

Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark

Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark

bubble