Fem studerende fra bacheloruddannelsen i Rytmisk Musik og Samskabelse på Det Jyske Musikkonservatorium har gennem en periode samarbejdet med fem internationale skuespillere fra NTL. Sammen har de udforsket temaet "Elsewhere" og givet den kunstneriske undersøgelse liv på scenen.
I forbindelse med afslutningen på samarbejdet mellem de studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium og Alice Occhiali og Valerio Peroni fra Nordisk Teaterlaboratorium, inviteres interessenter til en arbejdsdemonstration fredag d. 8. december. Dette arrangement er en hybrid mellem en konference og en forestilling, hvor der vil være vekslen mellem visning og forklaring. Arbejdsdemonstrationen er resultatet af et tværgående samarbejde, hvor de parvist har arbejdet på at skabe scenisk liv ud fra temaet "Elsewhere". Musikerne har komponeret musikstykker, enten live eller indspillet, som er blevet anvendt i forestillingen "Elsewhere", der havde premiere den 23. november 2023 på NTL.
Instruktion:
Alice Occhiali og Valerio Peroni
Studerende fra Rytmisk Musik og Samskabelse på Det Jyske Musikkonservatorium:
Dorottya Mate, Benjamin Djurhuus, Johanna Vosmar Denning, Kristin Nolsøe Bech og Heini Ronnason á Heygum
Skuespillere i residens:
Juraj Benko, Andrea De Robbio, Astrid Henriksen, Oriane Hours og Giovanna Zanchetta