I 1920’erne beslutter to unge immigranter fra Italien at flytte til Danmark, i søgen på et nyt liv. De møder hinanden i en lille provinsby, hvor de straks bliver forelsket.
Forestillingen gennemgår parrets minder, fra de er unge, til de bliver gamle, altid sammen. Skuespillerne fører publikum ind i et fælles rum, hvor barndom, kærlighed, død, ensomhed og alderdom eksisterer side om side. De bliver til spejle, der vækker minder fra fortiden op til nutiden.
Minder for Livet er en teaterforestilling for det ældre publikum, som handler om minder fra fortiden og om at skabe et sprog til det glemte.