Landsbylaboratoriet er en unik satsning, der går langt ud over vores almindelige opfattelse af, hvad en landsby er. Vores mål er at udforske de sociale og kulturelle mønstre, der binder et samfund sammen, og samtidig skabe et nyt perspektiv på, hvad det vil sige at leve i en landsby.
Vi har taget det første skridt i retning af dette mål ved at implementere en ambitiøs 10-årig kulturplan. Dette planlægningsgrundlag danner grundlag for en række kulturelle arrangementer, hvor lokale foreninger, grupper og enkeltpersoner spiller en aktiv rolle i at skabe meningsfulde kulturelle begivenheder.
To centrale søjler i vores Landsbylaboratoriet-model er "Biennalen" og "Landsbymødet." Disse to platforme tjener som både præsentationsrum og diskussionsfora. Her kan forskellige aktører dele deres perspektiver, vise deres arbejde og engagere sig i meningsfulde samtaler. Vores mål er klart: at fortsætte med at udforske og udvikle fremtidens landsbyer i fællesskab.
Landsbylaboratoriet er et eksperiment, en rejse, og et fællesskab. Vi inviterer dig til at følge med i vores rejse, deltage i vores begivenheder og være en del af den fortsatte søgen efter innovative modeller for landsbysamfund i fremtiden.
Velkommen til Landsbylaboratoriet - hvor kreativitet, fællesskab og forandring mødes i hjertet af landsbyen.
Manifest
Med laboratoriet ønsker vi at undersøge de sociale og kulturelle mønstrer, der skaber et fintmasket net, der holder sammen på landsbyen. For sammenhold er ikke en selvfølge. Derfor sætter vi selvfølgeligheden under lup i et fællesskab, der ønsker at overskride vores vante forestilling om, hvad en landsby er.
Vi har derfor stillet os selv følgende spørgsmål:
- Hvad kendetegner en landsby?
- Hvad afgrænser en landsby?
- Er det en kunst at være en landsby?
- Hvem holder sammen på en landsby?
- Hvad er kulturerne i landsbyen?
- Er der en udkant til en landsby?
- Hvad gør kultur for en landsby?
- Hvad er vores ”sex appeal”?
Idéen er at lave undersøgende aktioner i forbindelse med landsbyens andre kulturelle begivenheder. Disse aktioner bygger op imod en kulturel 10 års plan og skabelsen af Idom Biennalen med start 2016 og pilot af Landsbymødet i 2017. I løbet af 10 år vil der således være 5 biennaler af 14 dages varighed i juni og 5 landsbymøder af 12 timers varighed. Indholdet vil være kulturelle begivenheder, hvor lokale foreninger, grupper og enkeltpersoner deltager aktivt i skabelsen af et kulturalt begivenhedsrum.
Projektmodel
Som model for Landsbylaboratoriet arbejdes der med 2 væsentlige områder, der føder ind i hinanden: Det ene er en Biennale og det andet er Landsbymødet. Ved at skabe disse to fora, vil der både være et præsentationsforum og et diskussionsforum, hvor forskellige aktører kan fremvise og komme til orde med det formål fortsat at afsøge og udvikle modeller for fremtidens landsby. Kongstanken er en pendulering mellem praktik og teori, hvor:
- Biennalen repræsenterer den konkrete afprøvning af forskellige laborerede kulturbegivenheder mellem lokale og professionelle aktører. Den røde tråd i Biennalen vil være en kulturperformance opbygget omkring ”en af de store historier” som f.eks. Hamlet, Don Quixote eller Ulysses, hvor lokale og professionelle kræfter arbejder sammen om en fælles præsentation med udgangspunkt i deres håndværk. Således siddestilles akrobaten med traktorføreren, balletdanseren med hesterytteren, digteren med hyrden etc. Foruden dette vil Biennalen også være et kulturelt mødested, hvor forskellige lokale aktører vil fremvise, afsøge og undersøge nye former for udtryk sammen. Det kan være den lokale sportsklub, der sammen med en akrobat opretter ”akrobat fodbold” i Biennale perioden etc.
- Landsbymødet vil være stedet, hvor folk går med deres holdning. Således er det en variant af Folkemødet på Bornholm; men sat ind i rammen af en landsby. Det vigtigste vil være at få sat ”emner” til debat. Der er ingen emner eller temaer der er for store eller små; men folk må debattere med deres fødder forstået på den måde, at hele Idom-Råsted under Landsbymødet f.eks. åbner forskellige hjem som scene for debatterne. Det kan være en have, en stue, et køkken, en plet i naturen eller en lade. Kortet for landsbymødet vil således være båret af landsbyens åbenhed og villighed til at sætte sig selv og hinanden i spil. Efter hvert landsbymøde, vil der blive udarbejdet en ”hvidbog” der kan tage forskellige former og ikke nødvendigvis være et digter værk.
Det er lokal udvikling og ikke afvikling af et landsbysamfund.
