MØD:
KRISTINE CRONHAMMAR - Sanger og sangskriver
OMFAVN - ungt band med rødder i det vestjyske
CAMILLA LORENTZEN - forfatter
Om Kristine Cronhammar:
Kristine Cronhammar er sanger, musiker, sangskriver, komponist og producer med rødder i Herning.
Hun studerer til dagligt Rytmisk Musik og Samskabelse på Det Jyske Musikkonservatorium og beskæftiger sig med musik i alverdens afskygninger.
Med mange koncerter i bagagen, bl.a. på SPOT Festival i Århus, er hun scenevant og klar til at lukke publikum ind i sit univers.
Med en genreblanding af jazz, R&B, pop og ambience leverer hun en rørende, interessant og mindeværdig performance.
Denne dag spiller Kristine solokoncert med en gæste-optræden fra den anden halvdel af hendes nyligt opstartede lowfi-jazz duo.
Om OMFAVN:
OMFAVN er et ungt band med rødder i det vestjyske.
Deres musik udforsker blandt andet kontrasten mellem udlængsel og hjemve, og gennem dansksprogede tekster,
som bæres frem af et roligt og stemningsfuldt instrumentalt univers, udtrykker de hverdagens store og små øjeblikke.
Sangene er sårbare og ærlige, og fyldt til randen med nostalgi, længsel og sitrende ungdomsfølelse.
Om Camilla Lorentzen:
“Jeg har altid haft en forkærlighed for at bruge sproget kreativt og har elsket at skrive, siden jeg lærte at stave (næsten).
Dengang var det overnaturlige fortællinger, nu er det
primært digte, som udspringer fra tanker, følelser og indtryk fra hverdagen.
Hovedsageligt omhandler mine digte relationer og identitet, men inspiration er en flydende størrelse, så hvor end den er, befinder jeg mig.
Jeg dimitterede fra Dansk Talentakademis forfatterlinje
sidste år og går til dagligt på Holstebro gymnasium i 3.g."